Romantisk Buket
Bestil en smuk Romantisk Buket til en du holder af. Med blandt andet røde/pink roser samt andre lyserøde, rosa, pink og røde nuancer, gør vi opmærksom på, at billede er vejledende. Der kan derfor forekomme andre blomster og farvenuancer efter dagens udvalg af friske snitvarer.
Forlæng holdbarheden på din Romantisk buket
Når du modtager en lækker buket, så bliver buketten fra CS Blomsterdesign altid bundet med de blomster, der er i sæson. Derfor er det vigtigt at vide, at de bør behandles forskelligt afhængig af årstid, men også ud fra dagens specifikke udvalg. Der er dog nogle grundlæggende fifs, som du med fordel kan følge for længere holdbarhed:
- Når blomsterne ankommer er de pakket med vand, i papir og er for nyligt snittet. Det betyder at de er klar til at komme i vandet i vasen. Går der dog flere minutter under udpakning, hvor de ikke er i vand, men derimod får luft, så anbefales det at snitte blomsterne på ny for bedre sugeevne.
- Vasen skal være vasket med vand og sæbe, så den er fri for bakterier.
- Vandtemperaturen skal som min. være 30 grader, forår, sommer og efterår. Om vinteren kan finde andre varer, der har bedre af koldt vand. Men som regel vil der være roser i din romantiske buket, og de vil helst have varmere vand. Ring til butikken og hør nærmere omkring netop din buket.
- Hver gang til hver anden gang vandet skiftes i vasen, bør du snitte blomsterne på ny. Dette gør at de suger frisk vand på ny, da du har forbedret sugeoverfladen.
- Skær ca. 2 cm af stilkene
- Husk at snitte blomsterne med en skarp kniv! Til nøds en skarp grensaks, men den må ikke klemme stilken, så forringes dens sugeevne i stedet for at gavne. Dette erstatter jeg ikke.
- Hvis din Romantisk Buket skal holde længst muligt, bør du stille den køligt om natten og holde dem væk fra solen i dagtimerne.
Hvis en blomst går ud kort efter modtagelse
Skulle der ske det, at en eller flere blomster dør hurtigt (og ikke grundet forkert snitning eller vandtemperatur), så kom ind forbi med buketten med det samme. Her kan jeg tage et kig på dem, binde en ny til dig, og kontakte min blomsterleverandør. Blomster er et levende materiale, og de er forskellige hver dag. Derfor kan der (det hører til sjældenhederne) forekomme sygdomme i blomsterne, der hindrer deres levetid.
Vi leverer blomster til
Det er muligt at afhente blomster i butikken, men du kan også bestille dem til levering.
Vi leverer blomster til Svendborg, Tåsinge, Rantzausminde, Skårup, Vejstrup, Oure, Gudme, Gudbjerg og Thurø.
Har du nogle spørgsmål eller undren, så kontakt os i butikken, CS Blomsterdesign, Thurø.